Om mig

Life & Flow Coach Laura Nicolaisen

Flow coaching Laura NicolaisenHej mit navn er Laura, og jeg er uddannet Life & Flow coach fra Be change i København i 2016. Uddannelsen er certificeret af ICF (International Coach Federation).

Jeg har oprindeligt en titel som Cand.mag i Medievidenskab med tilvalg i psykologi fra Københavns Universitet. Siden jeg afsluttede mine studier i 2012, har jeg boet i London og Berlin, hvor jeg primært har arbejdet med online marketing for internationale virksomheder. Jeg siger aldrig nej til et nyt eventyr, og har konstant fokus på, hvordan jeg kan skabe et liv med frihed og glæde.

Jeg interesserer mig for hvordan man kan få en mere legende hverdag, hvor den ene dag ikke bare tager den næste. Min misson er at hjælpe dig til at få et mere nuanceret og farverigt liv, hvor der er plads til dig. Når du udtrykker dig frit og handler efter dine sande værdier, så kan du åbne til en fantastisk boks af frihed og hverdagsmagi!

 

Magien sker uden for din komfortzone

Livet begynder, når din komfortzone slutter

Hvis du har mistet forbindelse til sig selv, så er det svært at mærke lykkebobler og magi i hverdagen.

Jeg har i perioder af mit liv oplevet både angst, depression og stress. Særligt angst har været en fast følgesvend i mit liv - men utroligt nok så dukker den kun rigtig op, når jeg ikke lytter til den der berømte indre stemme.

Når man lytter til sig selv og tør at handle uden for ens komfortzone, så begynder magien pludselig at blomstre op. På den måde kan du skabe et spændende hverdagsliv, hvor du ikke behøver en ferie for at føle bare en snært af magi og eventyr.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der giver magi i hverdagen. Der er ikke nogen generel opskrift. Men jeg tror på, at du inderst inde kender din personlige opskrift. Du skal bare lige finde frem til den. Det er lige præcis dét, jeg ønsker at hjælpe dig med.

Så tak fordi du kiggede forbi. Jeg glæder mig til at lære dig at kende.

Magiske hilsner Laura